Om Bräuner A/S
Bräuner A/S blev etableret i januar 2001 af Peter Bräuner sammen med tidligere kolleger. Med over 20 mærker sælger vi som broker dagligvarer gennem samtlige aktører i Danmark. Vi samarbejder med globale mærkevareselskaber, som ønsker en stærk position inden for sit markedsområde i Danmark. Det betyder, at vi har en række spændende nicheprodukter med stort indtjeningspotentiale.
Ligesom vores kunder fokuserer vi på vækst og har siden opstarten 2001 oplevet stærke vækstrater.
Vision, mission og strategi
Vores vision er at være den foretrukne full service dagligvare-broker i Danmark.
Med vores mission vil vi bringe innovation og ægte mærkevareforståelse ind i den måde, en broker arbejder på. Vi differentierer os via det faktum, at ledelsen har 25 års erfaring fra dagligvarebranchen på topniveau fra en af verdens mest anerkendte leverandører til dagligvarebranchen. Vi ønsker at gøre outsourcing til Bräuner A/S til en naturlig overvejelse for større dagligvarevirksomheder, idet vi kan distribuere og lancere produkter ligeså effektivt som virksomhederne selv, bare mere cost effektivt. Det betyder også, at vi arbejder på alle niveauer, fra det operationelle over det taktiske til det strategiske.
Vores strategi er at drive salget op via topkvalitet i de organisatoriske ressourcer:
- Folk med den rette mærkevarebaggrund
- Effektive systemer med fokus på resultater
- Tæt skræddersyet samarbejde med kundernes særønsker i topsædet
- Nødvendige fleksibilitet
- Innovativ tilgang til markedet
- Anvende kategoriforståelse (category management ) via forståelse af mekanismerne
- hos forbrugerne til indtjeningsoptimering for alle partnere
- Commitment til at levere resultaterne via databaseret resultatmåling
Vores værdier afspejler først og fremmest, at vi er kundefokuseret. Kunderne frem for alt. Vi har dyb forståelse for det, vi arbejder med, vi har lederskab på alle niveauer, vi vil vinde, og vi ser organisationen som vores største aktiv.
Forretningsgrundlag og kernekompetencer
Vi tager udgangspunkt i den udvikling, der præger markedet. Derfor er det et must, at vi lytter til markedet og løbende skifter kurs. Alt, hvad vi foretager os, sker i et tæt samarbejde med kunderne, som bliver håndteret af en strategisk bevidst key account organisation.
De førende dagligvarekæder bør fokusere benhårdt på effektivitet og differentiering. Med vores kernekompetence inden for mærkevarer på topniveau kan vi tilføre værdi i ethvert samarbejde for at møde disse mål.
Ledelsen
Bestyrelsesformand og direktør Peter Bräuner, stifter og hovedaktionær har 25 års erfaring fra dagligvarebranchen. Har b. la arbejdet på Coop's hovedkontor i København i 5 år, arbejdede i 8 år ved Danlind, der er private label- og mærkevare producent, og senest 12 års arbejde ved Procter & Gamble (P&G). Ved P&G stod Peter Bräuner i spidsen for etableringen af P&G i Danmark.
Peter Bräuner var den første herhjemme, som begyndte at arbejde med ECR - Efficient Consumer Response - og en af de første, som målrettet begyndte at arbejde med kategoriforståelse i samarbejde med de førende dagligvarekæder. Peter Bräuner var også promotor i de første ECR-konferencer i Danmark, og har holdt mere end 50 taler og indlæg om emnet. Han har som en af de få i Danmark gennemført både category management og supply chain projekter med flere ledende dagligvarekanaler i Danmark
Adm. direktør Anders Jacobsen, medejer og ansvarlig for forretningsudvikling, IT/systemer og logistik. Kommer fra P&G, hvor han har arbejdet med salg og trade marketing i fem år.
Vivi Bak Nielsen, ansvarlig for detailsalget og key account kunder. Kommer fra P&G, hvor hun var ansat i 10 år og bl.a. har været detailsalgschef.
Birthe Jensen, ansvarlig for ordreafdelingen. Kommer fra P&G, hvor hun gennem 12 år bl.a. arbejdede med logistik og systemer.
Per Sørensen, national account manager, medejer og ansvarlig for key account kunder. Kommer fra P&G, hvor han var i mere end 10 år og bl.a. har været trade marketing manager og salgschef.
|